Oplev Ro, Luksus og Yoga under Grækenlands varme solstrøg
Forestil dig at starte din morgen med blid yoga under åben himmel, dufte havbrisen og lade kroppen vågne med solen.
Tag med på en eksklusiv yoga-rejse til Sivota – kendt som “det græske Caribien” – og forkæl både krop og sjæl.
Yoga Retreat på Sivota i uge 24 i 2026- et lille hold med max 20 deltagere. - det blev udsolgt sidst- så vent ikke for længe
En rejse for både krop, sind og sjæl
I smukke Sivota venter en uge fyldt med yoga, fordybelse, frihed og eventyr.
Vi kombinerer dynamiske yogaklasser, meditativ ro, tid til oplevelser – og tid til bare at være.
Alt sammen i hjertet af den græske natur, hvor havet møder bjergene, og tiden står stille.
Giv dig selv gaven af nærvær, styrke og indre ro.
Du deltager, som du har lyst til. Mærk ind i, hvad du har brug for
8 Gode grunde til at komme med på denne tur
🇬🇷 2 Daglig yogasessioner, mindfulness og åndedrætsøvelser
🇬🇷 7 x morgenmad + 7 x aftensmad på hyggeligt hotel med udsigt til havet
🇬🇷 Skøn bådtur med frokost (inkluderet i prisen)
🇬🇷 Eksklusivt hold – max 20 deltagere
🇬🇷 Tid til badeture, kultur, oplevelser og afslapning
🇬🇷 Tryg guidning uanset dit niveau
🇬🇷 Smukke omgivelser og autentisk græsk atmosfære
🇬🇷 Små overraskelser undervejs ✨
Sivota - Grækenlands skjulte perle
Sivota byder på syv små badebugter, krystalklart vand og en stemning, der leder tankerne hen på Caribien.
Efter morgenmaden kan du tage på udflugt ind til byen og spise på de autentiske tavernaer eller nyde stilheden med en bog i hånden ved stranden eller ved poolen. Efter den sidste yogasession kan du nyde solnedgangen siddende på stranden meget tæt på hotellet.
Program
Du kommer til at arbejde med din krop, dit sind og dit åndedræt gennem yogaen. Der vil også være mulighed for reflektionsøvelser undervejs, så du kan arbejde mere bevidst, hvis du ønsker det.
Din dag på retreatet*
08:00 – 09:00 | Meditation & Godmorgen Yoga
09:00 – 10:00 | Morgenmad
10:00 – 16:30 | Frihed til at bade, opleve, udforske eller slappe af
16:30 – 18:00 | Yin Yoga, åndedræt & meditation
19:00 | Spisning på hotellet (halvpension er inkl.)
*Programmet er med forbehold af ændringer.
Du medbringer selv din yogamåtte.
Hvem deltager på denne tur
Rejser du alene eller med en makker?
Du kan gøre begge dele, og du vil opleve, vi er alle en del af et fællesskab, i den grad som du har lyst til.
På dette retreat møder du ligesindede – alle aldre og erfaringer er velkomne. Mange deltager solo og finder hurtigt ind i et varmt, inkluderende fællesskab.
Du kan dele stunder og samtaler – eller trække dig tilbage og nyde stilheden, naturen og dine egne tanker.
Her er plads til både latter, fordybelse, eventyr og ro.
Du vælger selv, hvordan din uge skal føles.
Din yogainstruktør og inspirator
Hvem er det, som guider dig?
Jeg hedder Karina, er 49 år, mor til to – og passioneret formidler af yogaens kraft og glæde.
Med over 20 års erfaring i yoga og kropsterapi, guider jeg dig trygt og kærligt gennem din uge. Min store viden om kroppen, mærkes tydeligt i min guiding ind og ud af de forskellige asanas.
For mig handler yoga ikke om at nå sine tæer – men om rejsen dertil.
Om nærvær, styrke og personlig vækst.
Glæd dig til at mærke kroppen – sindet – og livet – folde sig ud på ny.
Praktisk Information
Her er de sidste brikker, for at du kommer afsted
Dato: d. 8. juni til d. 15. juni
Pris: 11.125 kr. pr. person i delt dobbeltværelse
Inkluderet: Fly t/r, 23 kg bagage + 8 kg håndbagage, transfer, 7 x morgenmad og 7 x aftensmad, Yoga 2 x hver dag, Heldagsudflugt med båd & Vandring inkl. frokost
Tillæg: *Eneværelse + 2000 kr.
Afrejse fra: Billund / Kastrup i samarbejde med Apollo Rejser
Tilmelding: info@mybodymind.dk
OBS: denne rejse er INKLUSIV FLY & TRANSFER & MAD PÅ FLYET
Vi flyver tidligt ud og sent hjem, så vi får næsten en ekstra dag dernede på den måde.
